Valpolicella – et område formet af vin gennem århundreder

Valpolicella ligger nord for Verona, mellem Gardasøens milde indflydelse og Lessinibjergene. Navnet optræder første gang i dokumenter fra midten af 1100-tallet. En udbredt fortolkning forbinder det med det latinske vallis polis cellae – “dalen med de mange kældre” – en betegnelse, der stadig føles rammende for et landskab, hvor vinproduktionen har efterladt dybe spor. I 1177 brugte kejser Frederik Barbarossa officielt formen Valpolicellae.

Vinproduktion i området kan dokumenteres tilbage til antikken. Allerede i jernalderen og i den førromerske periode fandtes dyrkning af Vitis vinifera, og i romersk tid blev vinen fra de veronesiske bakker kendt som retico eller rhaetisk vin. Klassiske forfattere omtaler den med respekt. I det 6. århundrede beskrev Cassiodorus, minister under ostrogoterkongen Theoderik, Acinatico – en vin fremstillet af delvist tørrede druer. Acinatico regnes ofte som en historisk forløber for den senere Recioto-tradition, der i århundreder prægede områdets vinproduktion.

I tidlig middelalder blev vinmarkerne beskyttet af lovgivning. Rotaris edikt fra 643 straffede skader på vinstokke hårdt og understregede vinens økonomiske og kulturelle betydning. Under Scaliger-slægten i Verona oplevede Valpolicella perioder med lokal autonomi, før området blev indlemmet mere permanent i de større politiske strukturer omkring Verona og senere Republikken Venezia.

Fra traditionel Recioto til Amarone

I det 20. århundrede begyndte Valpolicella at tage form som et moderne vinområde. I 1925 blev Consorzio per la Tutela dei Vini Valpolicella grundlagt for at beskytte og fremme de typiske vine. I 1933 stiftede syv lokale aktører Cantina Sociale Valpolicella (i dag Cantina Valpolicella Negrar) med det formål at styrke kvaliteten og beskytte området mod spekulation.

Amarones oprindelse forbindes traditionelt med 1936 og fortællingen om en Recioto, der gærede helt ud og dermed blev tør. Nyere arkivforskning peger dog på, at udviklingen af den tørre stil var et mere bevidst og længerevarende projekt. Arkivmateriale fra Cantina Sociale viser, at vine betegnet “Amarone” allerede fandtes i årgangene 1933, 1934 og 1935. Betegnelsen var altså i brug i 1930’erne, mens vinens kommercielle gennembrud og bredere udbredelse kom senere. Bertani lancerede sin første officielle Amarone-årgang i 1958 fra Tenuta Novare, en begivenhed der bidrog til at etablere stilen mere solidt.

I 1968 fik Valpolicella og Recioto della Valpolicella DOC-status. På det tidspunkt blev Amarone stadig betragtet som den tørre version af Recioto. Først i 1990 fik Amarone sin egen DOC-regulering, og i 2010 blev både Amarone della Valpolicella og Recioto della Valpolicella ophøjet til DOCG.

De mest indflydelsesrige producenter

Flere familier og huse har været med til at forme Valpolicellas moderne identitet.

Bertani blev grundlagt i 1857 af brødrene Giovan Battista og Gaetano Bertani. Huset har været en stabil kraft gennem generationer og markerede sig stærkt med den første officielle Amarone-årgang i 1958. Bertani har bevaret en klassisk stil og råder over en af de mest omfattende samlinger af ældre årgange.

Masi har rødder i Boscaini-familiens køb af vinmarken Vaio dei Masi i 1772. Familien har gennem generationer udviklet virksomheden. Siden 1973 har Masi samarbejdet med Serego Alighieri-familien, hvis ejendom i Valpolicella går tilbage til 1353, da Pietro Alighieri, søn af Dante, erhvervede den.

Allegrini har dokumenterede rødder i Valpolicella gennem flere århundreder, med en mere formaliseret landbrugsvirksomhed fra midten af 1800-tallet. Den moderne udvikling tog for alvor fart under Giovanni Allegrini fra 1960’erne, hvor fokus på enkeltmarker og kvalitet lagde grunden til husets position i dag.

Giuseppe Quintarelli (1927–2012) regnes af mange som en af de absolut centrale skikkelser i Valpolicellas historie efter Anden Verdenskrig. Hans stil var dybt klassisk og traditionel. Vine fra Quintarelli er kendt for deres elegance, kompleksitet og bemærkelsesværdig lagringsevne. De udtrykker ofte en mere tilbageholdende, lagdelt karakter, hvor frugt, krydderier og den lange udvikling i flasken spiller sammen med stor præcision. Quintarelli blev en målestok for den klassiske, autentiske Amarone og har påvirket generationer af producenter.

Romano Dal Forno repræsenterer en mere moderne og intens fortolkning. Fra sin base i Illasi-dalen har Dal Forno skabt vine, der ofte beskrives som blandt de mest koncentrerede og kraftfulde i hele regionen. Hans stil er præget af ekstrem omhyggelighed, meget lave udbytter og en ekspressiv, dyb intensitet. Hvor Quintarelli står for den klassiske elegance, står Dal Forno for en mere moderne, magtfuld og præcis stil, der har været med til at flytte grænserne for, hvad Amarone kan udtrykke.

Cantina Valpolicella Negrar, grundlagt 23. august 1933, spiller en central rolle i den tidlige historie om Amarone. Huset har bevaret vigtige arkivalier og den ældste kendte flaske med betegnelsen “Amarone Extra”.

I 2009 samledes en række af områdets historiske vinhuse i foreningen Famiglie Storiche. Foreningen blev stiftet af ti huse og har senere udvidet medlemskredsen. Den arbejder for at fremme Amarone og Valpolicella som helhed og ejer blandt andet Antica Bottega del Vino i Verona.

Sammen tegner især Quintarelli og Dal Forno to poler i den moderne Amarone: den ene forankret i en klassisk, traditionel elegance, den anden i en mere moderne, koncentreret og intens fortolkning. Begge har bidraget til at hæve områdets internationale anseelse.

Valpolicellas historie er ikke en lineær fortælling om én enkelt opfindelse, men en langsom akkumulering af erfaring, beskyttelse af området og bevidste valg gennem generationer. Fra den antikke rætiske vin og Cassiodorus’ Acinatico over middelalderens lovgivning til 1900-tallets konsolidering og Amarones etablering som selvstændig stil, er området forblevet knyttet til vin. De mest indflydelsesrige producenter har ikke blot produceret vine, men også været med til at definere, hvad Valpolicella står for i dag – både i den klassiske og den mere moderne fortolkning.